Grafisk tekst

Arbejdsliv og livskvalitet - bevar mig vel

Der tales og skrives meget om medarbejderes stressede hverdag. Folk bliver syge. Virksomheder mister skattede medarbejdere. Hvorfor?

Påstanden i foredraget er at arbejde i vores samfund har fået en alt for høj prioritering uden at individet har fået redskaber til at holde balancen.

I dag er det almindeligt accepteret at en god samfundsborger retter mere opmærksomhed udad end indad. Det betyder at medarbejderen vil være mere optaget af hvad arbejdspladsen har behov for end for hvad han/hun selv har behov for. Hvis vi skal kunne håndtere stress og undgå at blive syge er det imidlertid tvingende nødvendigt at rette mere opmærksomhed indad og at tænke over hvad der er godt for os som individer.

Foredraget kommer ind på eksistentielle temaer som frihed, valg og ansvar, som er vigtige temaer når vi skal tænke over vores liv og finde frem til hvad der har værdi for os som individer. Foredraget giver således et muligt svar på hvordan man retter opmærksomheden mere indad og hvordan denne opmærksomhed vil give mere fodfæste også i ens udadrettede liv.

Foredraget er bl.a. holdt på Folkeuniversitetet i Aalborg.

Center for Trivsel® · Centerleder, psykoterapeut Merete Lindholmer
Stigsborgvej 2 · 9400 Nørresundby · tlf. 28 802588
e-mail: post@center-for-trivsel.dk · CVR nr. 25 67 78 38