Mindfulness for stressramte

Kursus i mindfulness for stressramte

Være med det som er

Være med det som er

Mindfulness er et dokumenteret redskab til at hjælpe stressramte til at bygge sig selv op igen, skabe mere balance i tilværelsen samt øge livskvaliteten. 

Mindfulness betyder at være med det som er lige nu.

Med mindfulness kan vi i hverdagen bevidst rette vores opmærksomhed på det, som sker i vores tanker, følelser, krop og vores adfærd uden at vurdere det, men se situationer som de er. Når vi gennem fokus på åndedrættet spænder af, skabes der mere balance i os. Forskning har vist at stress-hormonet kortisol sænkes. Det betyder, at det er lettere at sove om natten, tage hverdagens udfordringer lidt fra oven og slappe mere af fra de krav og forventninger, der presser os ud over vores kapacitet og gør os syge af stress. Se artikel om hvad mindfulness gør ved vore hjerner: http://videnskab.dk/krop-sundhed/topforsker-mindfulness-revolutionerer-vores-hjerner

Indhold i kurset

Kurset i mindfulness for stressramte kan være starten til at mærke sig selv, kende egne grænser og stille krav og forventninger til sig selv og omgivelserne, der matcher ens kapacitet, så man ikke bliver syg af stress igen. Mindfulness-træning kan understøtte det at bryde med vaner, som er usunde for os, og fokusere på det, vi kan påvirke i stedet for det, som ikke er til at ændre. Den enkelte arbejder med at ændre små vaner i hverdagen, der måske kan skabe store forandringer i livet, fordi mindfulness-træning også er en måde at passe på sig selv i en travl hverdag med forandringer, modsætninger, uro og pres.

Mindfulness for stressramte

Mindfulness for stressramte

Vi laver praktiske mindfulness øvelser hver gang. Både nogle, der kun involverer åndedrættet og nogle, der involverer kroppen inspireret af yoga. Der gives links til relevante mindfulness øvelser, så træning kan fortsætte derhjemme imellem sessionerne.

Se eksempler på mindfulness-meditation ved Merete Lindholmer på YouTube

Målgruppe

Kurset er for mennesker, der mærker eller har mærket symptomer på stress eller som er sygemeldt med stress. Stress-symptomer kan bl.a. være søvnbesvær, ondt i maven, hukommelsessvigt og vanskeligheder med koncentrationen.  Man kan også være på vej tilbage fra en sygemelding med stress, hvor man i nogen grad har bearbejdet sin situation, og hvor man har brug for et forløb, der kan understøtte en ændring af adfærdsmønstre, så man ikke går ned med stress igen.

Praktisk

Kurset rekvireres af en arbejdsplads eller en gruppe. Ring og forhør på tlf. 28 80 25 88

Kurset afholdes pt. for medarbejdere i Region Nordjylland

Referencer

Kursuslederen har erfaringer med at træne mindfulness for (stressramte) medarbejdere og ledere bl.a. på Region Nordjylland, i forsvaret og i flere kommuner.

Ring nu og forhør nærmere hos kursusleder på tlf 28 80 25 88

Læs lidt om grundprincipperne i mindfulness her. Og begynd allerede nu at tune ind på forløbet:

Mindfulness er en måde at leve livet på hvor Vi –

  • I mindre grad vurderer vores oplevelser som gode/dårlige, behagelige/ubehagelige, rigtige/forkerte
  • Optræner tålmodighed og accept af det, der er
  • Ser verden med friske øjne – med begynderens sind
  • Har tillid til omgivelserne og finder fred i os selv
  • Ikke stræber efter noget bestemt mål med træningen
  • Lader alt være som det ER (det er der jo i forvejen)
  • Lever ud fra mere Væren frem for Gøren.

Dette er et alternativ til at leve sit liv…

  • Ud fra automatpiloten og vanens magt
  • Med fokus på fortiden og fremtiden
  • Ved konstant at vurdere oplevelser og måske komme til at miste mange små øjeblikke
  • Med udpræget utålmodighed og rastløshed og forcere tingene før de er modne
  • Med angst og ufred indeni

”Målet med mindfulness, hvis man kan sige at der er et mål, er helt enkelt at opleve, hvad der er til stede fra øjeblik til øjeblik. Fordi det eneste øjeblik du nogensinde har til at lære eller til at se eller føle noget, til at udtrykke følelser af nogen art eller respondere på en begivenhed, til at vokse eller hele, er NU. Fordi det er det eneste øjeblik nogen af os nogensinde har. Det er kun NU du er her, det er kun i dette øjeblik, at du lever.” Jon Kabat-Zinn.