Grafisk tekst

Vejen ud af fedtfængslet

Center for Trivsel® iværksætter udviklingsgrupper for kvinder, der oplever problemer med overvægt og madmisbrug og som længes efter at slippe ud af fedtfængslet for at gå i gang med at leve livet.

Den grundlæggende antagelse i "Vejen ud" er at overvægt/fedme (og enhver anden spiseforstyrrelse) ikke kan bekæmpes med omlægninger i kost og motion, fordi den dybereliggende årsag til overvægten skal findes i følelsesmæssige problemstillinger. Dem kan man få adgang til ved samtale, erfaringsudvekslinger, øvelser der styrker den personlige udvikling og ved træning af kropsopmærksomhed. Sådan kan deltageren få mulighed for at ændre på mønstret der førte til overvægten.

Vi arbejder ikke konkret med motion, kost eller vægt i gruppen, fordi deltagerne formodes at vide tilstrækkeligt om emnerne. De har sandsynligvis beskæftiget sig indgående med kalorietælling, vægt og forbrænding igennem flere år uden at det har hjulpet dem til at leve det liv, de ønsker.

Vejen ud ønsker at gå i en anden retning. Med emnerne og øvelserne i gruppen får deltageren mulighed for at mærke hvem hun er og hvad hun har behov for i sit liv. Når først hun har mærket behovet i sit inderste, vil hun ikke længere have behov for at bruge mad som erstatning for det levede liv og hun kan dernæst gå i gang med at foretage ønskede og varige forandringer i sit liv.

Hvem kan være med?

Deltagerne er kvinder,

Praktiske informationer

Grupperne ledes af psykoterapeut Merete Lindholmer. Ring og meld dig som interesseret, hvis du gerne vil være med næste gang en gruppe starter. Indtil næste gruppe starter, kan du vælge individuel (telefon) coaching eller terapi, som kan sætte din proces i gang.

"Vejen ud" refererer til den organiske psykoterapi og Annette Ilfeldts teori om psykologisk fedme. Arbejdet i gruppen superviseres af Annette Ilfeldt.

Hvad laver vi i gruppen?

Samtalen i gruppen kommer ind på sammenhængene mellem krop og psyke, spisning og følelser samt de temaer, som deltagerne aktuelt sidder med. Emnerne for samtalen tager altid udgangspunkt i deltagernes proces. Det er sandsynligt at emnerne vil omhandle temaer som

Der arbejdes med kropslige øvelser hver gang. Øvelserne har som formål at forøge deltagerens opmærksomhed på hende selv som autentisk person.

Deltagerne får opgaver, de skal løse imellem hver mødegang. Nogle opgaver skal løses hver dag (f.eks. dagbogsskrivning) andre skal løses hver uge eller blot en enkelt gang i forløbet. Nogle af opgaverne kan ses i bøgerne af Annette Ilfeldt "Fedmens psykologi - en selvhjælpsbog" og "Sammen kan I tabe jer".

Der arbejdes ikke konkret med motion, kost eller vægt i gruppen medmindre nogle af deltagerne ønsker det. Der vil i givet fald blive indkaldt relevante fagpersoner, der kan hjælpe deltagerne med at lægge individuelle planer.

Center for Trivsel® · Centerleder, psykoterapeut Merete Lindholmer
Stigsborgvej 2 · 9400 Nørresundby · tlf. 28 802588
e-mail: post@center-for-trivsel.dk · CVR nr. 25 67 78 38