Krise hjælp til dig

 

squareLindholmer-17Hvis du er i krise, oplever du måske verden som et forvirret sted, hvor du ikke kan finde rundt.

Du ønsker muligvis at nogen fortæller dig, hvad du skal gøre for at komme ud af en u-udholdelig situation.

I samtaler med mig, vil du opleve at jeg hører på dig og hjælper dig med at sortere i de kaotiske tanker og følelser. Jeg vil nænsomt hjælpe dig igennem hver fase af din krise, så du får talt om det hele og reageret følelsesmæssigt. Måske vil jeg tilbyde dig afspænding eller mindfulness, så du har et redskab med hjem, der kan give dig lidt ro eller hjælpe dig med at falde i søvn.

Hvad skal du gøre nu?

samtaleterapiDet første du skal gøre er at ringe til mig på telefon 28 80 25 88. Vi taler kort om din situation og du får en fornemmelse af om du kan arbejde sammen med mig.

Så aftaler vi en  tid. Der er ca. 1 uges ventetid.

Jeg har tavshedspligt og videregiver ikke informationer om dig uden dit samtykke.

Praktisk og pris

Samtaler foregår i min klinik i Valby eller på Skype.

Hver samtale varer ca 5 kvarter og koster 950 kr.

Klippekort koster 3200 kr. for 4 samtaler.

Mere om kriser – og meningen med dem

Den rigtige hjælp i din krise fører til, at du bagefter oplever at krisen blev starten på en ny, væsentlig udvikling i dit liv, som du ikke vil være foruden. Når du er midt i krisen kan du sandsynligvis ikke se noget positivt ved den. Alligevel vil jeg minde dig om det ind imellem. På den måde ved du, at også dette vil passere. Og du vil kunne mærke at jeg ikke lader mig rive med af dit indre kaos.

nedtrykt mandHele vores liv består af en lang række psykiske kriser. Dem kalder vi “Livskriser”. Det er f.eks. pubertet, overgangsalder og alderdom. Derudover oplever mange mennesker “traumatiske kriser” i løbet af livet. Det er f.eks. vold, dødsfald, trafikuheld, skilsmisser og sygdom.

Begge slags kriser har 4 faser, som skal gennemleves. Det nytter ikke noget f.eks. at hoppe direkte til at ville træffe nye, store beslutninger, hvis man er midt i en chok-fase. Det er min opgave at holde styr på hvor du er henne – i hvert fald så længe vi er midt i en samtale.